tirsdag den 13. september 2022

 

    Squashfrikadeller


    500 gram squash rives groft

    1 teskefuld salt

    2 teskefulde løgpulver eller et stort, revet løg

    2 æg

    4 spiseskefulde rasp

    50 gram havregryn

    5 spiseskefulde hvedemel måske lidt mere

    friskkværnet peber

    2 spiseskefuklde smør og 2 spsk. olie til stegning

torsdag den 3. marts 2022

Citronfromage

 Citronfromage efter den gule dessertbog


3 æg delte

125 g melis

saft og revet skal af 1,5 citron

4 blade husblas

1 dl piskeføde


Æggeblommer og sukker røres godt.

Citronsaft deri. gem lidt til husblassen.

Den udblødte husblas smeltes over damp og røres i.

Når det begynder at stivne vendes det piskede fløde og de piskede hvider deri med let hånd.





tirsdag den 29. september 2020

 

 Æbletærte


Et meget heldigt forsøg på at bruge af de æbler, som træerne kaster af sig.

125 g sukker piskes godt med
3 æg
125 g mel blandes med 
1 tsk vanilla
1,5 tsk bagepulver og sies deri sammen med 
3/4 dl dragsbæk flydende fedtstof.

Kommes i en stor springform og æblebåde af 2 æbler stikkes halvt ned deri i pænt mønster.
Drysses med lidt perlesukker eller kanelsukker efter smag.
Bagetid 45 min ved 180 grader.

tirsdag den 23. april 2019

RISOTTO og ARANCINI

2 løg
4 hvidløg
2 1/2 dl risottoris
2 dl hvidvin
1l kyllingefond (terninger fra Lidl)
50 g revet parmesan
250 g hakkede champignons
100 spinat
_______________________________________________________
Risotto
Kyllingefonden sættes over og varmes op mens løg og hvidløg svitses uden at tage farve.
Ris svitses med indtil klar med hvid kerne.
Hvidvin kommes heri og fordampes.
Kyllingfond langsom heri under omrøring.
(Har prøvet at tilsætte over halvdelen af fonden og lade det småboble for sig selv indtil tyknet (1/2 time) og så langsomt tilsætte resten. Det virkede fint.)
Champignons og spinat sauteres og kommes i.
Til sidst tilsættes revet parmesan ell. grana padano.

Arancini
Den kolde risotto formes til kugler omkring en klump mozarella.
Dyppes i mel, pisket æg og rasp.
Steges langsomt i olie og lægges på fedtsugende papir.
Hvis man undlader champignons og spinat kan man kombinere med andet fyld såsom finthakket kyllingekød , rejer o.l. mozarellaen skal dog altid i midten.

onsdag den 13. marts 2019

CITRONFROMAGE

10 bl husblas     sættes i blød
350 g sukker og
8 æggeblommer  piskes godt
6 citroner - ca 3 dl saft og revet skal deraf
5-6 dl piskefløde pisket til skum
8 æggehvider piskes stive

2 dl piskefløde til pynt

Flødeskummet røres i æggemassen sammen med 2/3 af den revne citronskal
Den udblødte husblas opvarmes i vandbad til den er smeltet
Ca halvdelen af citronsaften røres langsomt deri, resten kommes i æggemassen
Derefter kommes husblas og citronsaft langsomt i.
Når det hele begynder at tyknes vendes de piske hvider forsigtigt i.

Det hele kommer i to store serveringsskåle og sættes på køl.

Der pyntes med flødeskum og resten af den revne citronskal.



lørdag den 23. februar 2019

Rabarberis

Rabarberis



500 g rabarber og 200 g sukker simrer til en kompot, der afkøles.

4 æggeblommer piskes med
4 spsk sukker Det vendes i kompotten

3-4 æggehvider piskes stive

2,5 del piskefløde piskes til skum

Det hele samles med let hånd og fryses.


onsdag den 14. februar 2018

Moccacreme

1 dl mel
1,5 spsk kakao
2 dl stærk kaffe
100 g smør/margarine
2 dl/ 100g florsukker
1,5 tsk vanillesukker

Mel, kakao og kaffe koges til en tyk jævning, der afkøles helt.
Fedtstof sukker og vanilla røres godt. Den kolde jævning deri lidt efter lidt.

Jeg plejer at bruge cremen til også at smøre på sider og ovenpå.
Det af cremen, der skal indeni plejer jeg at blande med en god hakket chokolade og evt. lidt hakkede nødder.

Chokoladelagkagebunde fra opskriften på Inger Maries lagkagebunde.

torsdag den 18. januar 2018

Inger Marie Jacobsens lagkagebunde

Mors de bedste

4 æg, delte
200 g sukker
70 g kartoffelmel
50 g hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver

Hviderne piskes meget stive.
Æggeblommerne piskes med sukkeret.
Melet blandes med bagepulveret.
Alt samles med let hånd.
3forme beklædes med bagepapir og dejen fordeles.
Bages ved 200° i 8 min - ikke på øverste rille,

Til chokoladelagkagebunde tilsættes 4 spsk kakao.

Jordbær-rabarbar-marmelade

Standardmarmelade - opskriften forsyner hele familien

1500 g jordbær
2900 g rabarber
1500 g sukker
evt, vanilla, lime eller cironsaft efter smag
ca 1 brev melatin

trækker evt i sukkeret nogle timer. Koges langsomt op. Simrer 15 min. geleringsmiddel blandes med lidt sukker. koges med i 2 min. Hældes i skoldede atamonskyllede glas.

eller

1250 g jordbær
2300 g rabarbarkompot (heraf er ca 800 g sukker
500 g skårne rabarber.
1,5 g melatin er i overkante

søndag den 14. januar 2018

Makron- rabarbertærte



For at helgardere mig, har jeg givet alle børnene Tørsleffs kogebøger, deriblandt den gule dessertbog, hvorfra nedenstående opskrift stammer. Af en eller anden grund er denne opskrift faldet ud i den nye udgave, og så må man jo til tangenterne.

125 g smør
125 g sukker
1 æg   
100 g mandler (gerne med skind)
60 g mel       
1/4 tsk bagepulver


Fyld:                                 

350g rabarberstilke
125 g sukker                      
1 tsk vanilla         

Smørret røres blødt og sukkeret drysses i. Ægget tilsættes og mandlerne hakkes eller kværnes og blandes i. Mel og bagepulver sigtes i til sidst.
Halvdelen af dejen smøres ud på bund og lidt op ad siderne på en smørsmurt bageform. 
Rabarberne, sukker og vanilla blandes og halvdelen kommes på dejen. Resten af rabarberne blandes med resten af dejen og kommes ovenpå.
Bages i forvarmet ovn 1/2 time ved 225 grader. Gerne øverst i ovnen, i hvert fald i min.

Den er lidt svær at skære, da det nærmest bliver blødt. Har derfor prøvet at bruge det som fyld i en mørdejsbund og det fungerer fint, så kagen er mulig at skære pænt ud.

tirsdag den 15. december 2015

Brunkager- herregode!



250g smør
225 g sukker
125 g lys sirup
7,5 g potaske (2 strøgne tsk)
4 g nelliker (1 tsk)
12 g kanel (3 tsk)
ingefær (2 tsk)
40 g finhakket sukat
40 g finhakket pomeransskal
revet skal af 1/2 citron
50 g smuttede finhakkede mandler
500 g mel
----------------------------------------------


Smør, sukker og sirup varmes langsomt op under omrøring til det koger.

Tages af blusset.
Potaske udrørt i en spsk koldt vand kommes i. Pas på det syder vældig op.
Krydderier, pomerans, sukat og mandler kommes i og det afkøles til håndvarmt (37-40 grader). dejen smuldrede lidt sidste gang. Vil næste gang køle ned til maks. 30 grader.
Først røres 2/3 af melet i, resten blandes i og det hele væltes ud på bordet og æltes godt sammen.

Det rulles til to 30 cm lange pølser med en diameter på 4-5 cm. Mens de afkøler rulles de af og til.
De lægges i køleskab minimum nogle timer, udskæres tyndt og bages når tid og lyst haves omkring 7 min ved 180 grader.

mandag den 20. juli 2015

Mager løgtærte med gedeost




1 spsk flormelis
2 spsk olivenolie

 salt og peber 
4 store løg 
2 spsk frisk rosmarin 
1 rulle tærtedej 
5 æg 
1½ dl sødmælk 
1 rulle gedeost,


Tænd ovnen på 180 grader. Pil 2 af løgene, skær dem i små stykker og sauter dem i en gryde.  Skær de sidste to i tykke skiver. Vend flormelis med hakket rosmarin i en skål. Pensl løgskiverne med olivenolie og drys med rosmarinflormelis. Kom tærtedejen i et stort tærtefad, og prik dejen med en gaffel. Forbag i 10 min. Pisk æggene sammen i en skål med mælk, salt og peber. Hæld æggeblandingen i de sauterede løg og kom det i tærtebunden. Fordel løgringe og skiver af gedeost ovenpå. Bag tærten i ovnen i ca. 20-30 minutter og server straks.


onsdag den 4. februar 2015

Sticky Toffee Pudding


200 g dadler
2 dl vand
100 g smør
85 g brun sukker
65 g hvid sukker
2 æg
1 spsk sirup
175 g mel
1 tsk natron
½ tsk bagepulver
½ tsk vanilla

Udsten dadler, hak dem fint og kog dem i vandet. Tag dem af varmen, hæld natron over og lad det boble.
Pisk smør med sukker og sirup, tilsæt æg lidt efter lidt. Bland mel med vanilla og bagepulver og sigt det i. Tilsæt daddelmassen.

Bagetid 35 min ved 180 grader.

Imens laver man:

Butterscotch sauce

200 g brun farin
1-2 dl piskefløde
140 g smør
1 spsk mørk rom
1 knsp salt

Koges sammen til tyknet efter 5-10 min.

Tag kagen af ovnen og hæld ¼ af saucen over. Sæt den tilbage i ovnen i 3 min. Så kagen bliver ”sticky”. Server den lun med vaniljeis og resten af saucen.

lørdag den 8. februar 2014

Amagergryde som min mor lavede den.


Mager stribet flæsk ca 125 g p.p. gerne let saltet. (Jeg brugte sidste gang det, der blev til overs fra en nakkefilet, jeg havde saltet til at lave rullepølse af.)
Kartofler  til mos ell. bagekartofler (halvanden gang den sædvanlige familieportion)
Gulerødder 1-2 per person
Ærter 1 dl p.p. 
Hakket persille
Salt
Peber


Først brunes flæsket. Derefter kommes gulerødderne i og får en lille tur.  Kartoflerne i små skiver og vand tilsættes. Vandet skal kun dække halvt op af kartoflerne, altså så lidt som muligt. Det koger ved svagt blus i ca. 35 min. Husk at tjekke, at det ikke koger tørt, og vend lidt i det. Så tilsættes ærter evt. Fra dåse og hakket persille, og det får endnu nogle minutter. Derefter moses der lidt i det, så kartoflerne jævner retten. Der smages til med salt og peber. Serveres med et drys persille og evt. en smørklat.



onsdag den 16. oktober 2013

Bagt æblekage

Frihåndsopskrift

Den hurtigste bagte æblekage, hvor jeg skærer æbler i tynde skiver i et ildfast fad og kommer sukker iblandet lidt vanilla over. Dette dækkes med rasp (bedst med knuste tvebakker) iblandet en god håndfuld sukker ( alt efter smag kan man tilsætte et par knuste makroner/hakkede mandler/mandelmel). Endelig hældes en tynd stråle smeltet smør hen over i et tæt mønster (flydende Kærgården er også fint her) og den bages ved ca 200 grader til toppen er gylden. Serveres varm med flødeskum. Prøv den og du vil ikke fortryde det!

tirsdag den 11. december 2012

Julens æbleskiver med kærnemælk

150g mel
25 g sukker
1/4 tsk natron der piskes med æggehviden
1/ tsk kardemomme
1 tsk vanilla
Lidt revet citronskal
Ca. 2 1/2 dl kærnemælk (dejen skal være temmelig tyk)
1 æggeblomme
1 stiftpisket æggehvide
50 g smeltet smør eller tilsvarende - flydende Becel ell. lign.
--------------------------------------------------------------------------

De tørre ingredienser blandes, æggeblomme og kærnemælk røres i til tilpas konsistens. Derefter smeltet smør og til sidst blandes de piskede æggehvider i med let hånd.

Der bliver kun 15 stk af denne portion , sååå....


Julens æbleskiver med øl, mælk og bagepulver

125 g mel
1 1/2 tsk bagepulver
1 spsk sukker
1 tsk vanilla
1/2 tsk kardemomme 
1/4 dl øl - ikke nisseøl
1 1/2 dl mælk
50 g smeltet smør
3 æggeblommer
3 stiftpiskede æggehvider
gerne lidt revet citronskal
-------------------------------
De tørre ingeredienser blandes og røres sammen med æggeblommer, smeltet smør og væske. Til sidst vendes de piskede æggehvider forsigtigt i og de bages. Øl kan erstattes med mælk og citronskal kan undlades.

torsdag den 27. september 2012

Fiskesuppe med Musholm ørred og kammuslinger

Så kom Bodil på sent besøg og var som altid ved at DØ af sult. Heldigvis stod der lige en rest fiskesuppe. Jeg måtte love at levere opskriften her.


Musholm ørred, den eneste frosne fisk, vi sætter tænderne i, købes i Rema

Man tager hvad man har, i dette tilfælde var det:

1-2 løg (her rødløg fra haven)

2 gulerødder i småbitte stave
1 skive selleri i små tern
Blev svitset og tilsat 1-1,5 l vand og en terning Grand Menu hønsebouillon
Da det havde simret lidt kom følgende i:
1/2 af ovenstående ørred i tern
10 kammuslinger
majs skåret fra en frisk majskolbe
en sjat piskefløde.
Simrer færdig ca. 5 min.

Nogle gange har jeg brugt en lille dåse kokosmælk. Hvor det øverste stive lag er brugt til at svitse i og mælken erstatter noget af væsken. Så har jeg kogt lidt chili og citrongræs med. Det er også mums.






lørdag den 1. september 2012

Rullepølse - The never ending story!



Rullepølsen af svinemørbrad er vældig god, men varer desværre alt for kort, nu har jeg så prøvet nogle gange med en nakkefilet!


Så blev en nakkefilet indkøbt og skåret op efter roulademetoden, så den ender med at være et stort firkantet stykke. Der skæres lidt fra, så faconen er kvadratisk og tykkelsen rettes til, så den er ens. Hent inspiration her

Derefter smides kødet i saltlage kogt af 200 g salt og 50 g sukker pr liter vand + laurbær og hel peber. Deri står den et døgn.

Den bredes ud og dækkes med tre tsk gelatinepulver. Så hakkes 1-2 løg og bredes på i baner. Dog intet på den første fjerdedel. 
Dertil blancheret hakket persille, masser af kværnet peber og evt. lidt timian og allehånde. Derefter atter et par tsk. gelatinepulver. Husk, at rullepølsen skal foldes og ikke rulles.

Parat til rulning
Så er grisen snøret
Den snøres stramt og koges 1 1/2 time i vand tilsat et par løg i kvarte, peberkorn og laurbærblade.

Derefter lægges den i pres og køles ned.

Åhhh - mums - savle! Den ser nu lidt federe ud på billedet end den i virkeligheden er.
Da jeg lavede to styk og kun havde en rullepølsepresse, lagde jeg den anden i en bageform og satte en lidt mindre form ovenpå, lagde to løkker af høstbindegarn om og strammede til ved at dreje rundt med en pind i hver løkke. Det fungerede fint.

fredag den 13. juli 2012

Rullepølse af en svinemørbrad

Rullepølse af en svinemørbrad


Start med at koge en saltlage og afkøle den.

1 l vand

200 g groft salt
50 g sukker
10 enbær
10 peberkorn
3 laurbærblade

I en mørbrad skæres en midterrille og den bankes ud. Enden skæres fra og placeres oven på det øvrige, så den ender med at have rektangulær form.


To store løg rives og kommes ovenpå dertil en god håndfuld persille og lidt timian , der blancheres og hakkes samt en masse friskkværnet peber. Den dækkes med ca. 4 stk. udblødt husblas, rulles sammen og snøres.


Ligger et døgn i saltlagen - to døgn var i hvert fald for meget.


Derefter koges den i en suppe af


Vand til pølsen er dækket

et løg i kvarte
1 laurbærblad
10 peberkorn

Pølsen lægges straks i pres og er spiseklar efter nogle timer i køleskabet.

fredag den 1. juni 2012

Marie Louises kanongode boller (ikke slankende)


1/2 l mælk

100 g gær

2 tsk salt

2 spsk sukker

2 æg

100 g smør/margarine (jeg selv bruger rapsolie)

3 store revne gulerødder

100 g solsikkekerner (dér sætter jeg grænsen for fedtindtag pr. bolle, så de kan undlades)

Mel til dejen er tilpas (ca. 1 kg)

_________________________________


Laves som alt andet gærbrød, hæves og formes til store boller, der atter hæves og bages ved 200/220 grader i ca 20 min.

tirsdag den 24. april 2012

Pizza - focaccia - sød pizza som i Certaldo.



500 g mel
25 g gær
1/4 l lunkent vand
1/4 dl rapsolie
1 tsk sukker
1 tsk salt


Gæren røres ud i den lunkne væske. Deri salt og sukker. Mel deri lidt eftet lidt. Når dejen slipper kommer man ikke mere mel i. Dejen hæver 30 min tildækket. 



Focaccia

Dejen æltes og udrulles til 1,5 cm tykkelse i durummel.

Kommes i en bradepande, efterhæves og prikkes med fingrene ligesom til brunsviger. hvidløg og timian stødes i en morter med olivenolie og brødene pensles med krydderolien. Der sprayes yderligere et godt lag olivenolie på og drysses med moderate mængder flagesalt.
Brødet bages i ca 15 min.

Pizza 
Som ovenfor, men dejen udrulles tyndt. Pizzaerne forbages i ca 8 min hvorefter fyldet kommes på og der færdigbages.

Dessertpizza
Der røres en remonce af smør og sukker med lidt vanilla i.
Den forbagte pizza dækkes med et tyndt lag remonce. Derpå æbler i tynde skiver, der drysses med perlesukker og evt lidt kanel.
Pizzaen færdigbages.
Andet fyld kan også bruges. Man kunne fx komme ristede mandler ovenpå æblerne, eller hvad med pære og chokoladestykker?
Man kunne servere med flødeskum, is eller creme fraiche.



lørdag den 21. januar 2012

Æggesalat

Fra gammel tid var æggene et frugtbarhedssymbol. Det kan jo være, at der er noget om snakken, så snup bare en rugmad med æggesalat.


Opskrift:
6 hårdkogte æg hakkes og kommes i en sauce rørt af:
2-3 spsk mayonnaise
1/2 tsk karry
1/2 tsk fransk sennep/dijonsennep
karse
1/4 tsk salt
1 knsp peber.



Næsten samme opskrift kan bruges til torskesalat -  dog ingen karse, men desto mere karry i denne.




Frikadeller som Mor laver dem!

Frikadeller

500g hakket skinkekød
1 æg
Mel svarende til1/4 af kødets volumen
1 tsk salt
1/4 tsk peber
et mellemstort revet løg
Mælk (eller øl eller vand) til konsistensen passer

---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Alle ingredienser røres virkelig godt
Steges indtil de er elastiske, når man trykker på dem med en gaffel.
De må altså ikke blive flade, men springe tilbage i facon.

Risklatkager

Når børnene græder, hvis al risengrøden bliver spist, så ved man, at de bare har ønsket risengrød for at få klatkager dagen efter!


Ingredienser:


1 tallerken kold risengrød 
2 dl mælk
2 æg

2 dl mel
2 spsk sukker
1/2 tsk vanilla
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk kardemomme
1/8 tsk salt
2 spsk smeltet smør eller olie

----------------------------------------------------------------------------------
Rør det hele sammen med håndmixeren
Hvis konsistensen er for tynd så tilsæt mere mel. Det skal være som tynd risengrød eller tyk pandekagedej.
Steges i temmelig lang tid.
Spise rygende varme med syltetøj.

Frugtsalat med råcreme

Frugtsalat med råcreme
For børn og barnlige sjæle; frugtsalat med råcreme er en klassiker, der kan varies alt efter årstidens udbud af frugt.
Råcremen kan også bruges til trifli og meget andet godt!


Ingredienser:
800 g frisk frugt f.eks. banan, æble, pære, vindrue og appelsin


Råcreme
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk flormelis eller sukker og muligvis mere af det, så det bliver som æggesnaps
½ stang vanille eller en tsk. vanillasukker
2½ dl piskefløde

Fremgangsmåde:


Skyl frugten og skær den i mindre stykker.


Råcreme:
Pisk æggeblommer og flormelis tykt og skummende.
 Skrab kornene af den flækkede vaniljestang og kom dem i. 
Pisk fløden stiv og kom den i æggemassen umiddelbart før serveringen.
Råcreme skal spises umiddelbart efter tillavning.

Drømmekage fra Brovst

Ja, den har alle da brug for at bage. Ikke mindst da den holder sig frisk og velsmagende i mange dage, hvis altså bare den fik lov at stå så længe!



6 æg piskes med
450 g sukker, deri
1 tsk vanilla
375 g mel blandes med
6 tsk bagepulver og vendes forsigtigt i æggeblandingen
3 dl mælk opvarmes med 75g margarine/smør og kommes  i til sidst.
 Fyldes i en bradepande og bages 20 - 25 min ved 200 grader.


Fyld af:
200 gram smør eller margarine varmes med
3/4 dl. mælk. Deri kommes
350 gram mørkt puddersukker og
150 gram kokosmel.

Det hældes over kagen, der bager yderligere 10 min


 

Biscotti som smager godt

"Biscotti" som smager godt.
De biscotti man køber er meget tit nogen kedelige tandbrækkere uden smag. De er ofte uden fedt og SKAL dyppes i kaffe eller rødvin for at være spiselige. Nedenstående er en kombination af biscotti og kaffebrød. Der er altså fedtstof i dem, men de smager herregodt og er heller ikke så fede som så mange andre småkager.

600 g mel (10-11 dl)
150g smeltet smør/margarine
250g melis (3 dl)
4 æg
1 tsk hjortetaksalt (kan evt. erstattes af 4 tsk bagepulver)
300 g mandler ristede og ituslåede (eller så mange du synes, nødder kan også bruges eller ingen, hvis det er trange tider.)
2 tsk revet citronskal
1 tsk kardemomme
1/2 tsk stødt ingefær
----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Æg og sukker piskes. Deri det smeltede fedtstof. Øvrige ingredienser iblandes. Der laves 4 pølser der klappes lidt flade og er ca. 4 cm brede. De bages ved 220 grader i 15-20 min. Skæres i skiver og ristes ved 150 grader til de er lysebrune.
Opbevares i tæt dåse.

Verden bedste havregrynskager

- Altså verdens allerbedste

200 g havregryn
150 g smør
2 æg
250 g sukker
2 spsk. mel
2 tsk. vanillasukker
2 tsk. bagepulver
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Smørret smeltes og havregrynene blandes deri. I en skål piskes æg og sukker kraftigt.
Mel, bagepulver og vamilla blandes
Det hele samles med let hånd.
Kagerne sættes på en velsmurt plade med en teske. Bages ved ca. 200 0 i 6 minutter. De er færdige når kanten er lysebrun. Må endelig ikke få for meget. Køler ned før de fjernes fra pladen og lægges i lufttæt beholder, dvs. glas eller dåse.

Engelske ingefærkager

- dette er Jens Christians yndlingssmåkager, så de er en fast del af julebagningen!


250 g hvedemel
1/2 tsk natron 


1/2 tsk stødte nelliker
1 spsk stødt ingefær
115 g smør
25 g smuttede og hakkede mandler
250 g melis
1 helt æg
10 g gær
1 spsk fløde
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Mel, natron og krydderier sigtes sammen. Koldt smør hakkes i. Sukker og æg piskes til en luftig æggesnaps. Gær og fløde røres sammen og blandes i æggesnapsen, der derpå hældes i melet. Dejen æltes sammmen med mandlerne og trilles i tommeltykke pølser, der snittes i småstykker som en lille valnød. Trilles og lægges på smørsmurt bageplade, pyntes evt. med en mandelsnit og bages i forvarmet ovn ved 165° i ca et kvarter Der er noget med den tid som vist ikke passer helt, de må endelig ikke blive for mørke.