Rullepølsen af svinemørbrad er vældig god, men varer desværre alt for kort, nu har jeg så prøvet nogle gange med en nakkefilet!
Så blev en nakkefilet indkøbt og skåret op efter roulademetoden, så den ender med at være et stort firkantet stykke. Der skæres lidt fra, så faconen er kvadratisk og tykkelsen rettes til, så den er ens. Hent inspiration her
Derefter smides kødet i saltlage kogt af 200 g salt og 50 g sukker pr liter vand + laurbær og hel peber. Deri står den et døgn.
Den bredes ud og dækkes med tre tsk gelatinepulver. Så hakkes 1-2 løg og bredes på i baner. Dog intet på den første fjerdedel.
Dertil blancheret hakket persille, masser af kværnet peber og evt. lidt timian og allehånde. Derefter atter et par tsk. gelatinepulver. Husk, at rullepølsen skal foldes og ikke rulles.
Parat til rulning |
Så er grisen snøret |
Derefter lægges den i pres og køles ned.
Åhhh - mums - savle! Den ser nu lidt federe ud på billedet end den i virkeligheden er. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar