tirsdag den 24. april 2012

Pizza - focaccia - sød pizza som i Certaldo.



500 g mel
25 g gær
1/4 l lunkent vand
1/4 dl rapsolie
1 tsk sukker
1 tsk salt


Gæren røres ud i den lunkne væske. Deri salt og sukker. Mel deri lidt eftet lidt. Når dejen slipper kommer man ikke mere mel i. Dejen hæver 30 min tildækket. 



Focaccia

Dejen æltes og udrulles til 1,5 cm tykkelse i durummel.

Kommes i en bradepande, efterhæves og prikkes med fingrene ligesom til brunsviger. hvidløg og timian stødes i en morter med olivenolie og brødene pensles med krydderolien. Der sprayes yderligere et godt lag olivenolie på og drysses med moderate mængder flagesalt.
Brødet bages i ca 15 min.

Pizza 
Som ovenfor, men dejen udrulles tyndt. Pizzaerne forbages i ca 8 min hvorefter fyldet kommes på og der færdigbages.

Dessertpizza
Der røres en remonce af smør og sukker med lidt vanilla i.
Den forbagte pizza dækkes med et tyndt lag remonce. Derpå æbler i tynde skiver, der drysses med perlesukker og evt lidt kanel.
Pizzaen færdigbages.
Andet fyld kan også bruges. Man kunne fx komme ristede mandler ovenpå æblerne, eller hvad med pære og chokoladestykker?
Man kunne servere med flødeskum, is eller creme fraiche.